Atrofisk Rhinitis (AR) og Progressiv Atrofisk Rhinitis (PAR) (Nysesyge)

Rhinitis (Nysesyge) hos svin er meget almindelig. Det er en multifaktoriel sygdom, der kan forårsages af adskillige bakterier og irriterende forbindelser. Rhinitis kan resultere i ødelæggelse af muslingebenene.

Progressiv Atrofisk Rhinitis (PAR) beskriver en specifik sygdom, hvor vævet i trynen atrofierer permanent. Sygdommen forårsages af specifikke toksinproducerende stammer af Pasteurella multocidia.

Om AR og PAR (Nysesyge)

• Ætiologi
• Medvirkende faktorer
• Kliniske tegn
• Diagnose
• Behandling og kontrol

Ætiologi
Pasteurella multocidaPasteurella multocida er en almindelige kommensal i grisenes luftveje. Stammerne der forårsager Progressiv Atrofisk Rhinitis (PAR) producerer et kraftigtvirkende toksin, dermonekrotisk toksin, som er ansvarlig for de forandringer, der ses ved sygdommen.

Pasteurella multocida kan let dyrkes og genkendes på den måde de danner kolonier, hvorimod stammerne involveret i PAR kun kan differentieres ved at demonstrere deres evne til at producere toksin.

Pasteurella multocida vil kun kolonisere sig i næsehulen i et omfang, der er stort nok til at inducere sygdom, hvis mukosa (næseslimhinden) allerede er beskadiget. Skadevolderen er almindeligvis bakterien Bordetella bronchiseptica, der forårsager inflammation i næsehulen og derved skaber betingelser for væksten af P. multocida og toksindannelsen, der forårsager sygdommen.

Det producerede toksin absorberes og påvirker knogledannelsen med tryneforandringer tilfølge. Hos unge hurtigt voksende grise bliver næsebenet skævt.

top

Medvirkende faktorer til Atrofiskisk Rhinitis og Progressiv Atrofisk Rhinitis

• Forekommer hovedsageligt i nyetablerede besætninger med et stort antal gylte.
• Store kontinuerligt drevne farestalde
• Dårligt staldmiljø - dårlig ventilation, tør luft, støv.
• Tilstedeværelsen af andre sygdomme som enzootisk pneumoni (almindelig lungesyge), PRRS og Haemophilus parasuis i besætningen

Mildere, ikke-progressiv rhinitis, hvor muslingebenene afheler og regenerer, kan forårsages af følgende.

• Luft indeholdende høje bakterieforekomster
• Infektion med Bordetella bronchiseptica.
• Kronisk respiratorisk sygdom.
• Støv.
• Høje ammoniak-niveauer.
• Infektion med Porcint cytomegalovirus (indbefattet kropsrhinitis).

top

Kliniske tegn på Progressiv Atrofisk Rhinitis
Hos grise fra 1 til 8 ugers alderen kan der konstateres nysen, snøvlen, næseflåd, tårestriber og nogle gange næseblod. Nysen aftager gradvist, men efter 14 dage vil knogleforandringerne blive synlige. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil overkæben blive forskubbet og vokse langsommere end det bløde væv og underkæben. Huden på trynen fremstår rynket og underkæben stikker frem. Tegn på lungesyge (pneumoni) eller væksthæmning kan også forekomme. Alvorligt angrebne dyr kan have problemer med at æde, og tryneforandringerne kan ses i alle aldersgrupper i de sygdomsramte besætninger. Den daglige tilvækst vil være reduceret.

Hos nogle dyr vil der kun være kortvarig nysen og kun få andre kliniske tegn end atrofi af muslingebenet, der opdages ved slagtning. Dette ses oftest, hvor infektionen først indtræder efter fravænning, og/eller hvor der allerede er en vis immunitet.

top

Diagnose
Diagnosen er baseret på de kliniske tegn. Ved hyppig forekomst af nysen hos fravænningsgrisene skal Progressiv Atrofisk Rhinitis tages med i overvejelserne, når diagnosen skal stilles. Mistanken forstærkes yderligere, når der begynder at ses skæve tryner efterhånden som grisene bliver ældre.

Sygdommen er let at identificere ved obduktioner af trynen og ved dyrkning af bakterier fra næsesvaberprøver. Ved slagtning bliver trynen sektioneret på niveau med den anden premolære tand, og der gives en bedømmelse af, i hvilken grad muslingebenene er atrofieret. Trynen gradueres fra 0 til 5.

Grad 0 - trynen er ikke påvirket, intakt muslingeben

Grad 3 - moderat tab af muslingebensvæv

Dyrkning af toksigene P. multocida fra næsesvaberprøverne og påvisning af toksinet bekræfter diagnosen på PAR.

Antistoffer mod toksinet kan eksperimentelt påvises i serum fra grise der er blevet raske såvel som fra vaccinerede grise.

top

• Kontrol af en infektion med P. multocida forebygger udviklingen af knoglelæsioner og modvirker en effekt på produktionsresultaterne. Akut sygdom hos smågrise kan behandles med potentenserede sulphonamider, ampicillin, tetracykliner eller cephalosporiner. Underbyggende terapi så som tilskudsfoder og elektrolyter kan være nødvendigt.
• Vaccination af søer med toxoid (inaktiveret toxin) vil give beskyttelse til grisene via kolostrum.
• Infektion kan bekæmpes ved totalsanering, og besætninger frie for PAR kan forblive frie ved isolation og indsættelse af "rene" avlsdyr. Monitorering af infektion sker ved dyrkning af næsesvabere for toxigene P. multocida.

top